Har du brug for reparerende tandpleje f.eks. hvis du har fået et hul i en tand, oplever tandkødsbetændelse eller har været så uheldig at miste en eller flere tænder, så findes der heldigvis en række forskellige metoder vi hos Tandlæge Peter Villquist kan tage i brug med henblik på at reparere dine tænder og hermed bevare dit smil og din evne til at tygge.

Vi udfører alt inden for fyldninger, paradontosebehandlinger, implantatbehandlinger, hel- og delproteser, krone og brobehandlinger samt rodbehandlinger.

Rodbehandling
Krone- og brobehandling
Hel- og delproteser
Implantatbehandling
Paradontosebehandling
Fyldninger

Lad Tandklinikken tage hånd om din rodbehandling

Er der opstået betændelse i en tands nerve, så er det nødvendigt med en rodbehandling. Betændelsen opstår oftest hvis et cariesangreb er blevet så dybt, så det er nået ind til nerven.

Et cariesangreb er ofte smertefuldt, og alene af den grund bør man kontakte tandlægen. Kontakter du først tandlægen efter cariesangrebet er blevet for dybt, kan nerven ikke længere reddes, og en rodbehandling er nødvendig. At behandle betændelse i en tands nerve, kræver stor erfaring og omhyggelighed – en omhyggelighed og erfaring som Peter Villquist har opbygget gennem mere end 10 års arbejde i at rodbehandle.

For mere information og bestilling af tid, er du velkommen til at kontakte klinikken på 5666 1722. Du kan også udfylde kontaktformularen, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Tilskud!
Bemærk at du i en række situationer kan få tilskud til din behandling. Det kan du læse mere om her!

Skal tænderne styrkes, så er det måske en bro der er brug for

Kroner laves på tænder der er så slidte, så vi ikke længere kan reparere dem med en fyldning. Kroner benyttes også hvis tænderne er krakeleret, eller hvis du tidligere har fået en rodbehandling.

Vi tilbyder også at sætte en bro på tænderne i naturtro materialer.

For mere information og bestilling af tid, er du velkommen til at kontakte klinikken på 5666 1722. Du kan også udfylde kontaktformularen, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Tilskud!
Bemærk at du i en række situationer kan få tilskud til din behandling. Det kan du læse mere om her!

Vi har erfaringen der kræves, når der skal arbejdes med proteser

Har du behov for at erstatte tænder med en protese, så er det vigtigt at tage kontakt til en erfaren tandlæge, der har fuldstændig styr på processen. Herudover skal han kunne rådgive dig om de gener der kan følge med en protese – herunder naturligvis være behjælpelig med at give gode råd om hvordan du bedst bevarer protesen.

Peter Villquist har arbejdet med tanderstattende behandlinger i mere end 10 år, og med den store erfaring han har opnået, vil han også kunne hjælpe dig.

Kontakt!
Har du behov for en protese, så ring til os på 5666 1722. Før vi går i gang med behandlingen, vil vi rådgive dig om omfang og omkostninger. Du kan også udfylde kontaktformularen, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Tilskud!
Bemærk at du i en række situationer kan få tilskud til din behandling. Det kan du læse mere om her!

Implantater erstatter manglende tænder.

implantat

Hvis du mangler én eller flere tænder kan tandimplantater være en løsning.

Vi har igennem de seneste snart mange år været i stand til at indsætte en kunstig rod i stedet for en manglende tand. Dermed kan vi erstatte en manglende tand med en naturtro efterligning, som virker som dine egne tænder.

Hvad vil et tandimplantat sige?

Et tandimplantat er en skrue af titanium som anvendes som kunstig rod og indsættes i kæbebenet på det/de steder, hvor der mangler tænder.

Implantatet kan efterfølgende anvendes til at placere forskellige dele på. Det kan være en krone, en bro eller en klik-lås til en protese. Med implantater kan man dermed erstatte indtil til flere manglende tænder. Selv hvis du ingen tænder har kan der med implantater være mulighed for at erstatte dem alle.

Implantater er fremstillet af grundstoffet titanium. Titanium har den fantastiske egenskab, at det vokser sammen med knoglevæv og dermed låses fast.

Hvad bruger vi implantatbehandlinger til?

Mister man en eller helt op til alle sine tænder ønsker mange at få dem erstattet for derved at opnå både funktionen som kosmetikken genetableret.

Der findes i dag flere metoder til at opnå dette. Vi kan fremstille broer og proteser, men disse løsninger er ikke nødvendigvis altid optimale i det der er mange fordele og ulemper at overveje i hver enkelt situation. Det kan være at tænderne op til den manglende er intakte og det derved er synd at slibe i dem, det kan være ældre mennesker med eksisterende proteser som sidder dårligt fast og som ønsker at få bedre pasform.

Mange mennesker ønsker at tænderne sidder fast og fungerer når de skal tygge og tale. Til disse mennesker er implantatbehandling en mulighed for hjælp.

Behandlingen

Forundersøgelse:
Den vigtigste fase i behandlingen. Her skal der med blandt andet røntgenbilleder laves en risikovurdering af indgrebets prognose. Det er afgørende at finde ud af om der er knogle nok til implantatet både i højden og bredden. Det er afgørende at vide alt om patientens generelle sundhedssituation, medicinforbrug og vaner herunder rygevaner. Undersøgelse af mundhulen er ligeledes vigtig for at spotte risikofaktorer i form af eksisterende sygdom og vurdering af mundhygiejne.
Såfremt der herefter er klar til implantat følger selve behandlingen.

Fase 1: Under lokalbedøvelse indsættes det antal implantater, man er blevet enig om under en mindre operation. Processen er oftest ikke specielt ubehagelig. Princippet er at man udfra helt præcise mål laver et hul i knoglen. Hullet passer præcist til implantatet som derefter iskrues. Der er normalt ikke de store gener efter operationen.
Ugen efter operationen kontrolleres der på klinikken og tråde fjernes. Helingsperioden kan nu fortsætte og tager typisk 2-6 måneder.
Sidder den manglende tand i en kosmetisk vigtig zone vil man oftest genetablere kosmetikken med en midlertidig løsning.

Fase 2: Når helingsperioden er afsluttet med succes gøres klar til tanden, som fæstnes ovenpå implantatet.
Der tages aftryk af implantatets position i tandkødet og der fremstilles en passende løsning i form af krone, bro etc.

Fase 3: Kontrol, kontrol og atter kontrol. Kontroller skal sikre at bidet passer og at mundhygiejnen opretholdes. Det er vigtigt at holde øje med tandkødets reaktion og at tage røntgenbilleder med mellemrum for at sikre at knoglen opfører sig normalt.

Prognoser (holdbarheden):

Holdbarheden afhænger mange faktorer, da mennesker er forskellige. Under de bedste betingelser fungerer implantater efter 10 år i munden i 95-97 procent af tilfældene af tilfældene.

Faktorer med betydning for implantatoverlevelsen:

  • Rygning og systemiske sygdomme
  • Svag Knogle
  • Korte implantater (dette felt er dog på det seneste under debat)
  • Kraftig belastning på grund af hårdt eller uhensigtsmæssigt bid
  • Dårlig mundhygiejne
  • Udskudte eller glemte kontrolbesøg.
  • Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer opdaget i tide og mens de endnu er små kan ordnes før de bliver store og dermed får væsentligt større konsekvenser.

Ikke alle implantatbehandlinger er lige lette at gennemføre. Der kan være mange grunde til at et implantat kræver ekstra omhyggelighed og behandling før succes opnås. Dette har naturligvis også betydning for prisen på behandlingen.

Prisen på implantater svinger på landsplan og afgøres af flere faktorer. Vi har på klinikken valgt kun at anvende gennemtestede og dokumenterede implantatsystemer hvilket gør at vi ikke kan ligge i den billigeste ende.

astra implantatVores nuværende implantatsystemer:
AstraTech Osseospeed.
Bicon.

Paradontosebehandling

Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte.
Her oplyser vi om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradontose.

Hvad er sundt tandkød?
Sundt tandkød er tandkød, der ligger helt stramt omkring tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen, og det bløder ikke efter tandbørstning – heller ikke efter grundig brug af tandstikkere eller tandtråd.

T1
Sundt tandkød

Sådan sidder en tand fast:
T2
Normale tandkødsforhold

En tand sidder fast i kæbebenet ved hjælp af små rodhindefibre, og uden på kæbeknoglen ligger tandkødet.
Det er kun selve kronen på en tand, der er synlig, mens tandens rod er gemt under tandkødet og derfor ikke kan ses.

De små fibre, der hæfter tanden fast i kæben, sidder hele vejen op langs tandroden og slutter normalt først ved tandens krone. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig lomme, der under sunde forhold er højst 2-3 mm dyb.

Hvordan bevares sundt tandkød?
For at undgå tandkødssygdomme er det vigtigt, at man holder sine tænder rene. Det betyder, at omhyggelig rengøring af tandsættet skal ske mindst én gang om dagen.

Hos unge kan de fleste skadelige belægninger fjernes med en tandbørste (almindelig eller elektrisk). Men blandt ældre er flere og flere nødt til også at bruge tandstikkere, tandtråd, solobørste eller interdentalbørste for at holde tandkødet mellem tænderne rent.

Tænder og tandkød skal med jævne mellemrum kontrolleres af en tandlæge eller en tandplejer. I den forbindelse kan du få vejledning i mundhygiejne, og hvilke børster, tandstikkere og lignende der er mest velegnede til netop dit tandsæt.

Tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og paradontose. Hvis du ryger, anbefaler vi dig derfor, at du holder op.

Hvad er tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i den del af tandkødet, der sidder nærmest tandkronen. Ved tandkødsbetændelse er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte. Så hvis der kun er tale om tandkødsbetændelse, og sygdommen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, uden at tandens fæste har lidt varig skade.

T3
Tandkødsbetændelse omkring den midterste tand på grund af plak og tandsten

Hvordan opstår tandkødsbetændelse?
Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Disse belægninger kaldes plak. Hvis belægningerne ikke fjernes, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn overflade og giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger.

Både bakteriebelægninger og tandsten i tandkødskanten kan virke irriterende og føre til tandkødsbetændelse. Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødligt og kan også være ømt. Når tandkødet er hævet og rødligt, har det større tendens til at bløde, fx i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre.

T4
Sundt tandkød og tandkødsbetændelse hos samme patient

Hvordan behandles tandkødsbetændelse?
Hvis belægninger og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage, og tandkødet bliver atter sundt. Man kan imidlertid ikke selv fjerne tandsten. Det skal en tandlæge eller tandplejer gøre. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor sørge for at få fjernet tandstenen oftere.

Hvad er paradontose?
Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til de dybereliggende væv og medføre varigt tab af tandens rodhinde og opløsning af knoglen. Tandkødsbetændelse kan med andre ord udvikle sig til paradontose.

Ved paradontose er der sket en opløsning af rodhindefibrene og efterfølgende tab af knoglens højde. Da tandkødet ved de paradontoseramte tænder som regel bliver siddende i nogenlunde samme niveau som det sunde tandkød, betyder tændernes tab af rodhinde, at den naturlige tandkødslomme (poche) mellem den enkelte tand og tandkødet bliver dybere. Bakterier og tandsten kan derfor trænge endnu dybere ned under tandkødet langs tandroden og medføre yderligere tab af tandens rodhinde.

T5
Paradontoseramte tænder i forskellige stadier. På tegningen til venstre har tanden i midten mistet en mindre del af sin rodhinde og knogle (fæste), mens midtertanden til højre har mistet en større del af sit fæste.

Paradontose giver sjældent symptomer, før fæstetabet er omfattende. Det er derfor vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer regelmæssigt kontrollerer tandkødslommernes dybde.

T6
Tandkødslommens (pochens)
dybde måles med en pochemåler

T7
Tandkødslommen er i dette
tilfælde knap 5 mm dyb

Fremskreden paradontose medfører, at tanden/
tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken.
Hvor fremskreden sygdommen er, kan ses på røntgenbilleder.

T8
T9
Røntgenbilleder af tænder med normalt fæste og tænder med fæstetab.
Billederne er taget med fem års mellemrum af den samme patient.

Hvis paradentosen behandles, kan tandkødet igen blive sundt, men det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, gendannes ikke.

Hvem rammes af paradentose?
Tandkødsbetændelse og paradentose hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til paradentose. Jo tidligere i livet paradentosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Paradentose opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab.

Hvordan behandles paradentose?
Det vigtigste formål med behandling af paradentose er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på lang sigt.

Tandlægen eller tandplejeren foretager en tandrodsrensning, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen (pochen) fjernes, og rodoverfladerne afglattes.
I forbindelse med tandrodsrensningen instruerer tandlægen eller tandplejeren i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.
Tandrodsrensning er en vanskelig og ofte langvarig behandling. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling og dermed tændernes tab af fæste være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en paradentoseoperation.

En tandkødsoperation har tre formål:

  1. 1) At gøre tandkødslommerne mindre,
  2. 2) At skabe overblik over tandroden og give mulighed for grundigt at rense også vanskeligt tilgængelige dele af roden,
  3. 3) At give adgang til knoglen og eventuelt genopbygge tandens fæste, hvis det er muligt.

En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter.

Efter operationen syes tandkødet sammen. Stingene fjernes efter 6-10 dage, og i den periode skal tandsættet skylles med en særlig mundskyllevæske (klorhexidin) for at holde rent, da man ikke må bruge tandbørste omkring såret.
Indtil man atter kan holde tandsættet helt rent med almindelige midler som tandbørste, tandstikkere og tandtråd, skal man fortsætte med at bruge klorhexidin til at rense mundhulen med.

Efter en tandkødsoperation (og en tandrodsrensning) er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent.
Tandlægen eller tandplejeren kan vise, hvordan og hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge.

Tænderne vil efter en tandkødsoperation blive længere at se på, ligesom de i en kort periode kan blive lidt løsere. Endvidere oplever nogle, at tænderne bliver mere følsomme over for især kulde og varme.

T10
Tandsæt efter paradentosebehandling

Supplerende behandlinger
I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale paradontosebehandling med antibiotika. Det kan gøres ved, at tandlægen sprøjter antibiotika direkte ned i de dybe tandkødslommer, eller ved at man gennem en periode tager antibiotikatabletter.
Hvis det kun er enkelte tænder, der er ramt af paradontose, og det kun er på den ene side af tanden, kan tandlægen ved særlige metoder og med specielle materialer forsøge at genopbygge det tabte fæste og dermed den mistede kæbeknogle.

Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet?
Hvis man undlader at blive behandlet for paradontose, ender det med, at tænderne en efter en falder ud.
Som erstatning for sine egne tænder kan man så få en protese. Det kan dog i nogle tilfælde være svært at få en protese til at sidde fast, fordi dele af kæbeknoglen forsvundet.

Kan man få sundt tandkød igen?
Har man først fået paradontose, kan man aldrig blive helbredt i traditionel forstand. For hverken tandlægen eller tandplejeren kan fjerne en patients tendens til at udvikle paradontose. Hvis man selv dagligt holder tandsættet helt rent, kan de dog standse tændernes tab af fæste og således hindre sygdommen i at udvikle sig.

Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens og tandplejerens behandling kun et indgreb, der bevirker, at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort.

Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent. Og stop al tobaksrygning. Det er vigtige anbefalinger at følge for at undgå, at paradentosen udvikler sig.

Kilde: Dansk Tandlægeforening, www.tandlaegeforeningen.dk.

Plast eller amalgam

Siden oktober 2008 har det været stort set forbudt at anvende sølvamalgam i Danmark. Der er enkelte undtagelser, men som udgangspunkt anvender vi i dag kun plast til fyldninger/plomber.

Det har gennem tiden været diskuteret hvorvidt sølvfyldninger (i det følgende kaldet amalgam) var skadelige eller ej. Det er vores klare opfattelse at alamgam grundlæggende, og såfremt der ikke forekommer flere amalgam end gennemsnittet i din mund, ikke er mere skadelige end at spise fisk en gang om ugen.

Det er sundhedsstyrelsens anbefaling at man spiser fisk mindst en gang ugentligt. Spisefisk indeholder tungmetaller ophobet gennem fødekæden og disse ophobes i os som dampene afgivet fra amalgam i tænder. Da mange ikke spiser den anbefalede mændge fisk burde der ikke være et problem vedrørende amalgam. For de der spiser den anbefalede mængde svarer det til at de har spist én gang fisk mere. Bekymrer der det dig?

Der er omtaler om allergi overfor amalgam. Allergien er dog yderst sjælden, men væsentligt oftere anvendt som argument.

Generelt findes der i dag 2 fronter. Den ene er anti-amalgam og den anden indifferent-amalgam. Det er helt overlagt at vi her ikke siger pro-amalgam.

Vores opfattelse er dog at ingen af fronterne har ført bevis for deres påstand. Af samme grund formentlig blev det ikke sundhedsstyrelsen som i sin tid tog den endelige beslutning, men derimod miljøstyrelsen. Det er i dag ikke tilladt at anvende amalgam i Danmark af hensyn til miljøet – udledningen af tungmetal fra tandklinikker.

Vores holdning er derimod klar:

  1. Amalgam ligger passivt i hullet i tanden og udvider sig med tiden medførende fraktur af tanden.
  2. Plast binder/limer tanden sammen og forebygger bedre fraktur.
  3. Plast er ubetinget smukkere.
  4. Plast er ubetinget vanskeligere at arbejde med.
  5. En tand fyldt med amalgam og uden tegn på problemer lader vi være.

Vi anvender i dag en af markedets bedste og smukkeste plastmaterialer Empress Direct og det multipelt prisvindende plastopbygningssystem Triodent V-ring.