Profil

Vores tandlægeklinik

Tandlæge Peter Villquist har hjemme på Ellemarksvej 9 i Køge.

Peter Villquist har været i klinikken siden 2007, og i 2011 overtog han hele klinikken selv med et ønske om at praktisere lokalt på en populær og vellidt klinik.

I den forbindelse blev klinikken istandsat med det formål at skabe rammerne for den bedste tandklinik i Køge. For at imødekomme de mange nye behandlingsmuligheder, som tandlægefaget byder, er der hertil løbende modernisering på klinikken med nyt og moderne tandlægeudstyr, så vi konstant kan præsentere dig for de nyeste behandlingsprincipper og -muligheder.

Efter klinikkens istandsættelse donerede vi vores gamle tandlægestole til vores Filippinske velgørenhedsprojekt.

To klinikker bliver til én

I 2015 overtog Peter en anden klinik på Ellemarksvej 9. Herved har Peter Villquist mulighed for at fortsætte arbejdet med at skabe Køges bedste tandlægeklinik.

I forbindelse med overtagelsen blev klinikken udbygget, og der blev ansat endnu en tandlæge.

Gå herfra med et flot smil

Hos Tandlæge Peter Villquist ønsker vi at skabe den bedste tandlægeklinik for vores patienter og for vores medarbejdere.

Vi er ydmyge over for opgaven, da vi ved, det stiller store krav til virksomheden. Til trods for ydmygheden vil vi dog hver eneste dag arbejde på at opnå dette mål.

Vi ved, at vi kun kan kalde os de bedste, hvis vores patienter deler denne opfattelse med os. Derfor behandler vi hver enkelt patient ud fra devisen “bag ethvert tandsæt er et menneske”.

Det betyder, at vi altid møder vores patienter i øjenhøjde. Sammen med vores patienter finder vi den løsning, som bedst muligt kan sørge for, at vi lever op til vores motto: alle skal gå herfra med et flot smil.
 

Skal vi behandle dine tænder?

Har du brug for at få foretaget et tandeftersyn eller en anden tandbehandling? Så ring og bestil en tid på 5666 1722 eller udfyld vores kontaktformular.

Vi har egen parkeringsplads, handicapvenligt adgangsparti og bus 101A kører tæt på.